Regler for havørredfiskeri i Randers Fjord
Regler for havørredfiskeri i Randers Fjord, kan læses om her. Hvis man ikke før har stiftet bekendtskab med havørredfiskeriet i de danske fjorde, er det en god ide, at sætte sig ind i de gældende regler før man begiver sig mod vandet.
Udover at have et mindstemål, er der også regler for hvilken havørred man må tage med hjem, sat ud fra hvilket stadie havørreden er i på året.
Uskrevne regler er der en del af, nogle af dem, står ikke helt mål med virkeligheden. Men nogle uskrevne regler, er der en god portion logik bag, samt god pli og derfor kan der også være en god del fornuft i at følge dem.
Men uskrevne regler for havørredfiskeri i fjorden, har man ingen pligt til at følge, lovmæssigt.
Mindstemål og fredningstider for havørreder i Randers Fjord
Mindstemålet for havørreder man må hjemtage i Randers Fjord er 40 cm.
Havørreden er fredet i fjorden fra 16. november til d. 1. marts. Begge dage er inkluderede i fredningsperioden. Fredningen gælder uanset om havørreden er farvet eller blank.
Nedfaldsørred er fredet hele året rundt i Randers Fjord. Her er tale om en havørred, som har været oppe for at gyde. I det stadie er havørreden typisk en smule slidt, tynd og er i mange tilfælde også når fanges, farvet. (I gydedragt eller camouflagedragt)
Havørreden kan have farver, som den bækørred den engang var. En god kamuflage i åen. Huden/skællene bliver fastere og kan tåle flere knubs fra rivaliserende ørreder, samt slid fra gydegrus, grene m.m.
Regler for havørredfiskeri i Randers Fjord – fredningsælter
Det er ens pligt som lystfisker, at have styr på hvor fredningsbælterne i fjorden er. Nogle åer og bække er omfattet af helårsfredninger, nogle halvårs og nogle af særfredninger.
Man kan læse mere om fredningsbælter i Randers Fjord på fiskeristyrelsens hjemmeside, samt se, hvor samt hvilke fredningsbælter der er tale om.
Klik på linket – læs mere og se også oversigtskortet over fredningsbælterne. Skriv Randers Fjord i søgefeltet, når inde på oversigtskortet: Klik her…
Uskrevne regler for havørredfiskeri i Randers Fjord
Der er en del hensyn man kan tage til hinanden lystfiskere imellem. Det kan være at holde afstand til hinanden. Ikke at gå ud foran en fremadfiskene lysfisker, men i stedet gå bag ham eller hende. Bag i køen så at sige.
Hvis en anden er på fiskepladsen først, er det mest hensynsfulde man kan gøre, at lade vedkommende fiske vandet af først. En del undtagelser er i denne uskrevne regel. Hvis lystfiskeren står stille og fisker samme sted i længere tide, kan man sagtens gå foran. Der skal nemlig også vises hensyn den anden vej. Når der er flere, kan man gå fremad, så alle kan fiske pladsen af. Ellers kan man sagtens stå stille, men så må dem der vil søge mere aktivt efter ørrederne, gerne komme frem og foran.
Fisker man fra flydering eller pontonbåd, så hold god afstand til en vadende lystfisker. Minimum 100 meter. En vadende spinnefisker, kan sagtens kaste tæt på 100 meter med det rigtige udstyr og dækker et stort område under fiskeriet.
Her gælder reglen også den anden vej. Ligger der en sejlende lystfisker på pladsen, skal vadefiskeren også gerne holde den fornødne afstand.
Tag aldrig mere med hjem end du kan spise. Læs mere om tankerne bag denne uskrevne regel: Klik her…
Den gældende lovpligtige regel om, at man skal genudsætte alle nedfaldsfisk er fin. Men der er ingen regler om, at en rognfuld havørred ikke må hjemtages. Og her må man selv tage vurderingen af, hvad der er værst… Bare loven følges, når det kommer til nedfaldsfisken.
Det er vigtigt for havørreden og en selv, at behandle havørreden ordentligt, uanset om den skal med hjem eller ej. Skal den med hjem, så afliv den da med det samme. Det gælder for alle fisk. Også sild og makrel m. fl.
Har man fanget en havørred man vil genudsætte, så pas på den under afkrogningen, på bedst mulige måde.
Se denne video, som kommer ind på emnerne.:
Andre regler
Man skal være opmærksom på reglen for havørredfiskeri i Randers Fjord, og i resten af Danmark, når det kommer til udsatte fiskeredskaber. Reglen er gældende for ruser, garn og bundgarn m.fl.
Man skal holde en afstand af 75 meter fra et udsat redskab. Dette er lovpligtigt.
Dyrk aldrig rygfiskeri efter havørreder eller nogen anden fiskeart. D.v.s. forsøge at kroge fisken i siden eller andre steder på kroppen.
En havørred skal hugge på agnen selv. Endnu en af de vigtige regler for havørredfiskeri i Randers Fjord. Lovpligtig eller ej.
/Jari – Lystfiskeri Danmark.
Læs også om forårets havørreder i Randers Fjord: Klik her…