Aborrefiskeri i Randers Fjord og Gudenåen

Aborrefiskeri i Randers Fjord og Gudenåen er sjovt og til for alle.

Aborrefiskeri i Randers Fjord og Gudenåen, er både populært og sjovt. At aborrerne oven i købet smager godt, er et kæmpe plus.

Randers Fjord og Gudenåen er kendt for store aborrer. Det er ikke udsædvanligt der landes aborrer over 2 kg. i vandsystemet. Der kan anvendes flere forskellige fiskemetoder til fiskeriet og de agn man kan bruge, er tæt på utallige. Det skyldes at denne fiskeart ikke er specielt kræsen.

En aborre kan renses, “af-skindes og af-skælles på 10 sekunder. Se metoden her: Video…

Aborrefiskeri i Randers Fjord

Den inderste del af fjorden er spækket med aborrer. De kan både fanges fra land samt fra pontonbåd, flydering og jolle m.m.

Randers Havn er givende, lige såvel som Dronningborg Bredning og strækningen ud til og med Grund Fjord er det.

Aborrefiskeri i Randers Fjord kan foregå med agnfisk. Oftest med skaller eller løjer, som generelt synes at virke bedst af alle agnfisk, når det kommer til aborrerne. Man kan man både fiske med dem levende eller døde. Det er op til en selv og ens samvittighed hvad man vælger.
Agnfiskene er bedst til de store aborrer og der kan være en del ventetid forbundet med dette fiskeri.

I fjorden, kan aborrerne også fanges med poppere om sommeren, hvilket er visuelt lækkert og særdeles spændende.

Jighaler, shads, spinnere, blink, samt diverse softbaits og hardbaits, er alle gode til aborrefiskeri i Randers Fjord.

Skal der hygge til sammen med familien, er ganske almindelige regnorm fisket med en ganske alm. prop, stadig en af de sikreste metoder at benytte.

Fisk langs siv, inde i de små vige, samt rundt om hver en ø eller sivø i fjorden.

Aborrerne er lettest at fange i Randers Fjord om sommeren.

Aborrefiskeri i Gudenåen

I Gudenåen må man fiske fra Randers bro til Frisenvold Laksegård. Her er tale om en strækning på godt 6 km. Fiskeriet er gratis for alle under 18- og alle over 65 år. Statens Lystfiskertegn er påkrævet for alle andre.

Køb det her: Lystfiskertegn…

Man må kun fiske de steder hvor der er offentlig adgang til åen.

Aborren er at finde de fleste steder i Gudenåen, men ikke i alle dybder på alle tidspunkter af året. I den kolde tid, skal man gerne fiske lidt dybere i åen, hvorimod sommerhalvåret byder på aborrer i alle vandlag/dybder. Man kan dog til tider finde de store aborrer i lavere vand om vinteren, typisk hvor der er rødder, flere store sten eller bropiller.

Som tidligere nævnt er aborren ikke en kræsen fisk. Den hugger gerne på alt fra blink, woblere, spinnere og jig-haler, til forskellige agnfisk, regnorm og f.eks. overfladeagn om sommeren. Fluefiskeri efter aborre, kan også være utrolig sjovt og givende.

Broerne inde i Randers by, inkl. Den Blå Bro, er alle værd at koncentrere sig om, når aborrefiskeriet skal dyrkes. Især strækningen imellem Den Blå Bro og Randers Bro, er værd at bruge tid langs.

Sommerfiskeriet er klart bedst i Gudenåen, men de helt store aborrer kan man sagtens få held med at fange med agnfisk om vinteren… Husk gerne et stålforfang, for åens gedder er også altid på udkig efter et let måltid, ganske som aborren er det.

God fornøjelse

Jari


Kom med på aborretur i jolle via. guidede fisketure: Læs mere her…


Her fiskes under Randers Bro:

play-sharp-fill